Biopejse og anvendelse
Selvom produktet ikke længere er nyt, så tænker mange stadig "biopejs hvad er det?".
Hvad er en biopejs
En biopejs er en pejs der brænder på bioethanol. Bioethanol er et organisk fremstillet materiale, som bl.a. er produceret af majs, sukkerroer og kartofler. Du kan læse alt om bioethanol her. Det er dampene fra bioethanolen som brænder i en biopejs. Biopejsen giver de flotte flammer uden behov for skorsten, eller anden form for aftræk. Biopejsen erstatter og modernisere den traditionelle åbne pejs, fordi den ikke soder som en almindelig brændeovn. Biopejsen har mange anvendelsesmuligheder, da den ikke behøver skorsten. En biopejs kan anvendes i stuen, i køkkenet, eller på kontoret og det gør ingen forskel om man bor i hus, eller i en lejlighed på 4. sal. Du kan også tage biopejsen med dig hvis du flytter.
Sådan kan du anvende en biopejs
En biopejs kan anvendes langt de fleste steder. Den helt store fordel ved biopejsen, er naturligvis at den ikke soder, eller fourener, som man kender det ved de traditionelle brændeovne. Denne miljøvenlige forbrænding, åbner muligheden for at kunne have pejs, hvor som helst, når som helst (stortset). Traditionelt har man vel nok altid været vandt til, at pejse var til større boliger og primært huse, fordi det altid krævede at man kunne komme af med røgen fra pejsen, hvilket som oftest skete gennem en skorsten. I dag har mange boliger ingen skorsten, eller adgangen til den er blevet blændet af ifbm. renoveringer.Disse besværligheder har man ikke ved biopejsen, da den kan placeres uden aftræk i de fleste miljøer. Dermed er der lige pludselig ikke så langt til at få installeret pejs på 5. etage i moderne ejendom. Dertil, så er biopejsen nem at tage med igen hvis man flytter. Selv en indbygget biopejs, vil være mulig at afinstallere og tage med, selvom det nok er de færreste som vælger denne løsning. Men princippet at det kan lade sig gøre, er til stede.
Man kan anvende en biopejs:
- I stuen
- I køkkenet
- I kolonihavehuset
- På kontoret
- på badeværelset
- I gangen
- I konference/mødelokalet
Hvad man bør investere i en biopejs
Den gængse forbruger, køber en biopejs til mellem 5-10.000 kroner. I denne prisklasse kan de fleste være med og man kan også samtidig købe fornuftige produkter. Biopejse til under 5.000 kroner, vil vi normalt bede en kunde om at overveje ekstra grundigt. Årsagen kommer vi tilbage til.En biopejs bør som udgangspunkt koste det, som man ønsker, eller er villig til at investere. Det er sjældent at man bliver glad for et produkt, som har kostet det dobbelte af hvad man har råd til. Men vi vil heller dog aldrig anbefale at man går på kompromis med kvaliteten, for at købe en biopejs. Så foreslår vi hellere, at man helt lader være og venter til det er muligt at købe den rigtige biopejs. Det kan ikke betale sig at gamble med sikkerheden, for at spare 2.000 kroner.
Der findes mange forskellige varianter af biopejse og der findes også mange forskellige standarder. Desværre findes der nogle producenter som vælger at gå på kompromis med kvaliteten, for at gøre biopejsen billigere for kunden. Men det mener vi er en forkert indgangsvinkel. En god tommelfingerregel er at kigge på brandet. Hvem der har produceret biopejsen og hvor i verden det er sket. Hvis den er produceret i Skandinavien, så er man langt mere sikker på kvaliteten. Dermed ikke sagt at man ikke kan købe gode biopejse fra andre steder i verden, eller dårlige biopejse i Skandinavien, fordi det kan man da naturligvis. Men som hovedregel, så er vi ret gode til at styre sikkerheden i vores produkter, når vi producerer i f.eks. Danmark og det gør det langt mere trygt som forbruger, at handle med en dansk forhandler og producent.
Et eksempel på en stabil leverandør er Decoflame. Decoflame er placeret i Vestbjerg, nord for Aalborg og har produceret biopejse lige siden 2008. De er i dag, det man i branchen kalder et Formel-1 brand.
Sådan finder man det rigtige brand
Som tillæg til hvad man bør investere i en biopejs, så kommer det jo naturligvis også hvilket brand man bør gå med og hvilke man skal holde sig fra. Vi vil ikke nævne navne på brands som vi vil fraråde, men i stedet forsøge at rådgive i hvad man bør kigge på, hos et brand, inden man køber en biopejse fra dette.- Hvor gammelt er brandet?
- Bliver brandet solgt i andre butikker?
- Hvor produceres brandets produkter?
- Findes der anmeldelser af brandets produkter?
- Lægger brandet vægt på pris, eller kvalitet i sin markedsføring?
Hvis du er i tvivl om et brand, så tøv ikke med at kontakte os. Også selvom brandet ikke forhandles hos os, så kan vi med stor sandsynlighed give dig en bedre ide om et brand er sikkert eller ej, for dig at købe.
Sådan virker en biopejs
En biopejs brænder på bioethanol, eller rettere, så er det dampende fra bioethanolen som brænder. Bioethanolen fordamper bedst ved stuetemperatur og kan ikke tændes koldt. Ved at fylde bioethanol i pejsen og dernæst tænde op, vil man have ild i pejsen. Det tager ikke mange sekunder at få gang i en biopejs og er meget nemt at gå til.Hvad er bioethanol
Bioethanol er et organisk fremstillet materiale som bliver udvundet af helt almindelige råvare så som majs, sukkerroer og kartofler. For at producere ethanol kræves en gæringsproces. Man koger og hakker de sukkerholdige planter, således plantefibrene nedbrydes. Bioethanol kan både anvendes i sin rene form, som det er tilfældet i biopejse, men den kan også anvendes sammen med benzin som bilbrændstof. Fra juli 2010 har al dansk benzin været iblandet 5 % bioethanol.hvor meget bioethanol bruger en biopejs
Det er meget forskelligt hvor meget biopejse anvender for at holde sig kørende. Årsagen til dette skal ses i at biopejse er blevet mere avancerede og derfor nu også forsøger at få så mange timer ud af bioethanolen som muligt. En standard biopejs brænder, kan ca. brænde i 3-4 timer på 1 liter bioethanol hvilket giver den et forbrug på 250 ml - 333 ml i timen. Nordlys Denmark oplyser at deres brændere kan få op til 7 timers brændetid, ud af 1 liter bioethanol. Dette giver et forbrug pr. time på 142 ml.
Biopejse og sikkerhed
EU er i færd med at udarbejde et regelsæt for biopejse og i denne process har vores egen Joseph Favilla været inde og give sine forslag til hvordan dette skal ud. Da der endnu ikke foreligger noget egentligt regelsæt for hvordan en biopejs skal være opbygget, så har vi herunder opstillet de punkter vi mener man bør kigge på, inden man investere i en biopejs.kan en biopejs varme
Det korte svar er, ja. Hvis vi skal uddybe det lidt, så afgiver biopejse typisk et sted mellem 1-6 kW varme. 1 kW kan opvarme 10-20 m2 afhængigt af rummets udformning og isolering.
biopejs hvor meget varme giver den
På samme vis som ved forbruget, så er det forskelligt hvor meget en biopejs varmer. Men som hovedregel kan man godt regne med at en standard biopejs, vil hæve temperaturen med 3-6 grader i et rum på 30 m2. Hvis vi tager udgangspunkt i modellen Umbria, som er meget populær, så afgiver denne 3kW.
Biopejsens brænder
Keramisk stenI alle biopejse sidder en brænder. Denne anbefaler vi indeholder en keramisk sten der absorbere bioethanolen og sikre at der foregår en kontrolleret afbrænding. Alternativt anbefaler vi at brænderen er udformet, således at det sikres bedst muligt, at man ikke kan fylde bioethanol, på en tændt biopejs. Hvis ikke brænderen indeholder en keramisk sten der absorbere bioethanolen, kan der være fare for at bioethanolen ender andre steder end i selve biopejsen og skaber en farlig situation. Der er også fare for at pejsen stadig er i funktion når man øjensynligt opfatter den som slukket og fylder ny bioethanol på.
Påfyldningshul eksternt fra flamme slusen
Det er en rigtig god ide sikkerhedsmæssigt at bioethanolen påfyldes eksternt, samt via en tragt. Det anbefales ikke at fylde på direkte i slusen, hvor flammerne kommer op når biopejsen er tændt. Ved at man fylder bioethanol på eksternt og anvender i tragt, er man sikker på ikke at fylde bioethanol i fungerende flammer, samt ikke at spilde bioethanol ved siden af pejsen.
Mængde af bioethanol
Jo mindre mængde bioethanol der kan være, desto sikrere er pejsen. Køb derfor ikke (medmindre højst nødvendigt) en biopejs som kan have mere end 7 liter bioethanol. Brænderen skal gerne have en angivelse af hvor meget bioethanol man max må påfylde. Hvis man overfylder en biopejs med bioethanol kan det forsage at bioethanolen løber ud og skaber en farlig situation, med tændt bioethanol andre steder end i pejsen.
Gode materialer og opbygning
Sikre dig at brænderen er udformet i gode materialer og svejsningen er komplet. Det er også vigtigt at lukkemekanismen lukker helt tæt. Nogen biopejse lukker ikke tæt hvilket betyder at man ikke kan slukke pejsen i nogen tilfælde. Dette kræver at man skal til at anvende andre metoder for at slukke sin pejs, hvilket kan skabe en meget farlig situation. Find sikre bioethanol brændere her
En sikker biopejs opbygning
En biopejs bør være udstyret med en isolerende bagplade der sikre at der ikke bliver varmt på bagsiden af pejsen. Hvis ikke bagpladen er isolerende, vil der blive varmt bag biopejsen og dette kan i værste tilfælde ende ud i en meget farlig situation hvor der går ild i væggen. Har biopejsen ingen bagplade, bør det fremgå hvordan og hvor man kan placere den.Sådan anvender du en biopejs
Nedenfor forklarer vi hvordan du bør, samt ikke bør anvende en biopejs.
Placering af biopejs
Placer biopejsen væk fra brandbare materialer. Helst med 1 meters afstand. Sørg for at særligt gardiner mv. ikke kan komme i kontakt med pejsen.Påfyldning, samt optænding af en biopejs
Fyld bioethanol i biopejsens påfyldningshul vha. en tragt. Sørg for at der ikke er spildt noget bioethanol inden den tændes. Såfremt dette er tilfældet tørres det spildte bioethanol op. Tænd op med en lang tændstik eller en pejselighter. Anvend ikke en almindelig lighter da flammerne i nogen pejse kommer så snart de møder ild.Slukning af biopejs
Sluk biopejsen vha. lukkemekanismen. Dette kvæler ilden og slukker pejsen. Hold lukkemekanismen lukket 5 sekunder inden den åbnes igen. BRUG ALDRIG VAND!Genopfyldning af biopejs
Vent altid 20 minutter fra biopejsen er slukket, til ny bioethanol påfyldes. Jo koldere en biopejs og særligt beholderen er ved påfyldning, desto mere sikkert er det at fylde den op.Fyld på efter behov
Nøjes med at fylde den mængde bioethanol i biopejse, som du skal bruge. Bioethanol som ikke bliver brændt vil fordampe med tiden. Hvis du således har fyldt din biopejs helt op, men kun brænder halvdelen inden du slukker pejsen, vil den resterende halvdel langsomt fordampe og dermed være spildt.Opbevaring af bioethanol
Det anbefales at biothanol opbevares køligt og frostfrit i tæt og tillukket emballage, væk fra mulige antændelseskilder. Der må højst opbevares 25 enheder af 1 liter uden brandmyndighedernes godkendelse. Garage, redskabsskur mv. er oplagte valg til steder at opbevare bioethanol.Rengøring af biopejs
Det er meget nemt at rengøre og vedligeholde en biopejs. Derfor kan det for nogen være noget man enten glemmer, eller ser stort på. Vi anbefaler dog at man gør det, netop da det ikke kræver ret meget. Læs her hvordan man rengøre sin biopejse