Vandpejs kategorier

Vandpejs, Opti-Myst pejs, Hybridpejs - Kært barn har mange navne

En vandpejs fungerer på en kombination af vand og elektricitet. Deraf navnet hybridpejs da den fungerer på basis af to forskellige former for brændstof. Det patenterede navn for teknologien er Opti-Myst, men vi kalder dem for vandpejse, da dette for os, giver den bedste ide om, hvad pejsen består af.

Læs mere om vandpejse

Tabel Liste

Sorter faldende

1-133 of 133

Side:
  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5

Tabel Liste

Sorter faldende

1-133 of 133

Side:
  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5

Hvad er en vandpejs?

En vandpejs er en pejs der anvender en kombination af vand og elektricitet for at skabe den mest realistiske flammeillusion der findes. Vandpejse kaldes også hybridpejse, men deres oprindelige navn er faktisk optimyst pejse. Dette navn blev patenteret af Dimplex tilbage i 1994. I dag kalder man teknologien flere forskellige navne og det seneste skud på stammen er hybridpejse. Navnet kommer sig af, at produktet anvender en komnbination af to komponenter. På samme vis som man kalder bilver for plug-in hybrid, når de både kan køre på el og på benzin, så kalder man også optimyst pejse for hybridpejse, da de både anvender vand og elektricitet.

Hvorfor kalder vi det for vandpejse?

Så når nu det oprindelige navn er optimyst og det seneste navn er hybridpejse, hvorfor kalder vi det så for "Vandpejse". Årsagen er forholdsvist simpel. Da vi forhandler flere brands af vandpejse, så ønsker vi at betegne dem alle under samme kategori, fordi teknologien er mere eller mindre den samme. Dimplex anvender optimyst i deres produkter, Safretti anvender Magic Fire som betegnelse på deres og Decoflame anvender Hybridpejse på deres vandpejse. Derfor tager vi ikke noget parti ved at kategorisere dem alle under betegnelsen "Vandpejs".

Sådan fungerer en vandpejs

I en vandpejs sidder der enten en vandbeholder, eller en direkte opkobling til vand. Vandet strømmer ind fra vandbeholderen, eller den direkte opkobling og lægger sig nede det man kalder for sumpen. Sumpen er i bund og grund blot et vandkar, som kan håndtere en bestemt mængde vand.
Nede i bunden af sumpen sidder der en transducer. I de moderne vandpejse er transduceren ikke ret stor. Det er en lille cylinderformet anordning med en ledning forbundet i toppen. Når pejsen er tændt og der registreres den korrekte mængde vand i sumpen, vil transduceren begynde at varme vandet i sumpen op.

Vandet afdampes nu til sarte dampe som man kan se hvis man kigger ned i pejsen. Men for at at disse dampe stiger op og får en flammeeffekt, er der også behov for en ventilator. Den er ikke ret stor, men den er effektiv, fordi denne ventilator sørger for at blæse de sarte dampe op af pejsen og ud så man kan se dem som var det et levende bål. Det er her at lyset kommer ind, fordi uden lys så var det nærmest blot, som at se dampen der stiger op mens man koger æg. Lyset består enten af halogen eller LED spots som belyser dampene. Den legende virkning og kombination af de sarte dampe som blæses op og dernæst belyses, giver illusionen af flammer. Det er det tætteste du kommer på rigtig ild, uden at have rigtig ild.

Hvor længe brænder en vandpejs?

En vandpejs “brænder” typisk et sted mellem 8-10 timer max på en opfyldning. Dette er på laveste niveau. I de fleste tilfælde vil man opleve at få ca. 6-8 timers brændetid på en fuld tank. Det kan dog være mindre i de større modeller, da de simpelthen bare kræver mere "brændstof", eller hvad man vil kalde det. Særligt Mistero modellerne fra Safretti Magic Fire anvender ret meget vand pr. opfyldning.

Hvorfor vælge en vandpejs?

Den helt store fordel ved en vandpejs er, at man kan få en meget livagtig flamme, uden at have med egentlig ild at gøre. Dette er særlig anvendeligt i butikker, eller områder med børn, og- eller dyr. Det begynder dog også at få mere og mere indpas i moderne hjem. Hjem hvor man ønsker den mest miljøvenlige form for pejsehygge der er til rådighed på markedet og endnu vigtigere, at man ikke ønsker at hæve rum temperaturen. Det er nemlig en anden fordel.

Hvor meget varmer en vandpejs?

En vandpejs i sig selv afgiver stort set ingen varme. Dette er netop fordelen og købsargumentet hos mange, da man faktisk ikke ønsker at få det mere varmt i hjemmet, end man allerede har. De fleste moderne eller renoverede hjem i dag har fuldstændig styr på både varme og isolering. Derfor vil en ekstra varmekilde blot være penge ud af vinduet. Så hvordan får man pejsehygge uden at få mere varme? Man køber naturligvis en pejs der "brænder" på vand.

Vandpejs med fast vandtilførsel



Det er som nævnt også muligt at bestille en vandpejs med direkte vandtilførsel. Således behøver man ikke fylde vand på når tanken er tom, men kan blot tænde pejsen når man ønsker det og lade den køre så længe man ønsker. Det er særlig smart af lave denne manøvre hvis man alligevel er i gang med en større renovering, eller måske endda først er ved at bygge huset. Både Cassette og Mistero kan bestilles med aut. vandtilførsel. Find Cassette og Mistero varianterne her.

Vandpejs til indbygning

Vandpejse er særligt ideelle som indbygningspejse, da de ikke kræver den samme afskærmning mod brandbare materialer, som eks. biopejse gør. Det gør de naturligvis ikke fordi, de ikke har rigtig ild og dermed heller ikke nogle flammer som man skal passe på. Man kan enten vælge at bestille vandpejs indsatsen alene og selv bygge et indbygningskabinet til denne, eller bestille et samlet projekt hos os, som er lige til at bygge ind. Se vores muligheder for indbyggede vandpejse her.

Moderne vandpejse med app styring

Det seneste på markedet i form af teknologi i vandpejse, er muligheden for, at koble pejsen sammen med en Smartphone app. Alle vandpejse kommer som standard med en fjernbetjening, men på vores Magic-Fire modeller fra Safretti kan man også tilvælge et bluetooth modul, som gør det muligt at downloade en app og styre pejsen vha. af sin smartphone.

Se vores brands